.

Husene Er de tolv områder, der inddeler horoskopet.
Klik på et af husene for at læse mere om det.


Mening med livetSkjulte ressourcerForbindelserPraktisk integrationFølelsesmæssigt miljøMental udviklingSelvværdSelvprojiceringOpløsningSocialt involveretSelverfaringResultaterInden for astrologien er det solen, der bevæger sig rundt om jorden og ikke omvendt. Jorden betragtes som centrum, og solen bevæger sig rundt om jorden. Denne cirkel benævner man Ekliptika. I sin årlige tilsyneladende bevægelse bevæger solen sig gennem et antal stjernebilleder, kaldet dyrekredsen. De ligger alle på et bånd 8° på hver side langs Ekliptika. Rent faktisk kan vi jo ikke se, hvilket stjernebillede solen står i pga. den oplyste atmosfære, den nemmeste måde at opdage det på er at vente, til jorden på tolv timer har drejet sig 180°, hvorefter vi kan regne stjernebilledet ud. Solen bevæger sig gennem Ekliptika cirklen med en hastighed, der svarer til en grad pr. dag. Alle planeter følger samme bane som solen rundt i denne sfære. De flytter sig indenfor et bælte på 16°, beliggende på begge sider af ekliptika, og dette bælte kaldes Zodiaken. De 12 stjernetegn optager hver 30 grader af denne cirkel. Men da jorden også roterer omkring sin egen akse, tager det set fra jorden kun 24 timer at dække hele himmelhvælvingen ind. Og denne cirkel, hvis bevægelse er modsat Zodiakens, har man ligeledes delt ind i 12 dele, der kaldes de 12 astrologiske huse. Deres størrelse er ikke nødvendigvis 30 grader hver. Der findes mere end ti forskellige hussystemer og således mere end ti måder at indtegne de 12 huse i horoskopet på. Husenes betydning varierer, alt efter hvilke og hvor mange planeter der befinder sig i dem i horoskopet. Forskellen mellem den lille snes hussystemer, vi kender, ligger alene i beregningen og placeringen af de Mellemliggende huse. Eneste undtagelse er Equal House-systemet (lige store huse), der kun går ud fra den ene hovedakse. Der tages udgangspunkt i Ascendanten og alle huse er lige store (30°). Den metode, der synes mest udbredt, er Placidus, der arbejder med huse af forskellig størrelse

  • 1. hus: Indtryk på andre mennesker, personlig stil, ens måde at optræde på.
  • 2. hus: Kroppen, medfødte talenter, ressourcer, materielle såvel som åndelige.
  • 3. hus: Kommunikation og formidling, uddannelse, søskende og slægtninge
  • 4. hus: Indre dispositioner, hjemmet, familien, sindet, ens forældre
  • 5. hus: Kreativitet, leg, børn, hvordan man giver kærlighed.
  • 6. hus: Arbejde og arbejdsfællesskaber, helbred og praktiske evner.

    De første seks huse angår det personlige, det som udspringer af personen selv. Mere specifikt angår de første tre huse personligheden, vores optræden og personlige stil. Indikere hvordan vi begynder på nye projekter og fortæller noget om den fysiske krops udseende. De næste tre huse angår vores indre dispositioner, hjemmet, familien, den tidlige barndom, ens selvværd. Ens følelsesmæssige grundvold.
  • 7. hus: De nære relationer, partneren, vennerne, fjenderne.
  • 8. hus: Andre menneskers ressourcer. Seksualitet, døden.
  • 9. hus: Religion, højere uddannelse, rejser. Hvordan vi udvikler vores livsanskuelse.
  • 10. hus: Rolle i samfundet, udmærkelse og ry. Ambitioner og retning for vores liv.
  • 11. hus: Social integration. Organisationer og politiske partier. Hvordan vi tager imod kærlighed.
  • 12. hus: Det kollektivt ubevidste. Dybtliggende psykisk motiverende instinkter.

    De sidste seks huse viser noget om "de andre" set i forhold til personen selv. Mere specifikt angår de næste tre huse vores relationer til vores partner, vores nærmeste fortrolige, hvad vi vil have fra andre og hvad vi giver til gengæld, venner og fjender. De sidste tre huse angår vores rolle i samfundet. Vores retning, drømme og mål. Vores sociale position og offentlige facade. Samt vores forhold til autoriteter og den forældre som vi er mest influreret af.

Det 12. hus bliver nogle gange fejlagtigt opfattet negativt. Problemet er snarere, at man med planeter i tolvte hus lettere kommer i kontakt med de dybe psykiske lag, og eftersom vort samfund er overdrevent rationel, kan det være svært for personer med planeter i dette hus at finde en plads i det sociale fællesskab.

Man benytter de 12 astrologiske huse til at lave tolkninger i horoskopet. Deres betydning varierer, alt efter hvilke og hvor mange planeter der befinder sig i dem i horoskopet. Vi var i gennemgang af planeterne inde på, at den enkelte planet påvirker horoskopet, efter hvilket stjernetegn den står indenfor. Hvis Månen i et horoskop f.eks. står i Krebsen - som generelt står for følsomhed og modtagelighed - tyder det på en person, der - ift. følelseslivet, vaner og behov - er overfølsom, påvirkelig, har behov for intimitet, en romantisk længsel og et rigt indre liv.

Hvor i tid og rum disse egenskaber udtrykker sig ses ud fra det astrologiske hus, som planeten Månen ligger i. Så hvis f.eks. Månen lå i det 10. hus - som repræsenterer vores offentlige facade, selvbillede, ry og erhverv - ville dens påvirkning på personen komme til udtryk i disse sammenhænge.

Surftown

Webhotelløsninger hos Surftown? - Klik her og få 15% rabat på et nyt webhotel. Fra 9 kr pr. måned

> Stjernetegn > Astrologi > Husene
[Stjernetegn] [Dagens horoskop] [Bestil horoskop] [Tarotkort] [Astrologi] [Stjernetegn] [Parforhold] [Planeterne] [Husene] [Leksikon] [Om] [Gæstebog]
BrilleLeif har bygget siden

 links

Dagens horoskop horoskoper og astrologi Din egen astrolog på nettet Se dagens horoskop gratis Tarotkort Parforholdsanalyse