Skjulte ressourcer.
8. Hus vedrører intime forhold til andre mennesker. Det svarer til soveværelset, hvor man bliver konfronteret med uudtalte følelser, som er blevet undertrykt i dagens løb. Som sådan har 8. Hus forbindelse med evnen til at vise seksuel intimitet. Planeter i dette hus viser, hvor let eller svært man har ved at sænke de følelsesmæssige barrierer. Der findes stor følelsesmæssig angst og traumer i dette hus. Planeter i 8. Hus er skjulte i deres udtryk og afspejler uløste følelsesmæssige problemer. 8. Hus afspejler de følelser, der vækkes i andre. Huset har også forbindelse med banker og skattemyndigheder samt arv og andre menneskers penge. Det angår også okkulte og psykiske kræfter, død og stadier hinsides døden.
|